skitseprojekt

Bygherre :
Søgård Ejendomme
Adresse: Skejby
Areal  : 2760 m²
År  : 2008
Status  : Afventer /
Ved ejendomsmægler

Bygningens arkitektoniske princip tegnes som en kontur af en sammenhængende flade, der hæver sig fra parkeringsarealet i en forplads, folder sig op og rundt om bygningens indre volumen og afsluttes i et glasparti, der markerer ankomstfacaden. Således skabes en overgangszone der på fornem vis adskiller parkering og bygning. Bygningen fremstår i hvide betonelementer, der med en vertikal rytmisk vinduesopdeling giver bygningen et arkitektonisk udtryk af stringens og enkelthed. I raffineret kontrast hertil brydes husets indgangsfacade af varierende vertikale skiver i bruneret kobber. Lamellerne i samspil med glasset giver en elegant vekslende transparens og et smukt skyggespil.
Bygningen er et moderne og fleksibelt kontorhus, hvor logistikken opfylder virksomheders behov for store åbne kontorer og mindre intime kontorer i afgrænsede lejemål med egen indgang og mulighed for, at trække på fælles ressourcer i kantine, møderum og foyer. Konceptet i husets logistik er således baseret på fleksibilitet og en hensigtsmæssig udnyttelse af kvadratmeterne.

< 1 2 >