konkurrenceprojekt

Bygherre: Kolding HF og VUC
Areal: 6000 m²
Anlægssum: 84,8 mill.
År: 2012
Status: 1. præmie i Arkitektkonkurrence, under projektering
Samarbejde: RUM Arkitekter og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma
Ansvarsområde: Konkurrenceprojekt og projektering

Det er altid en positiv udfordring at skulle skabe nye inspirerende rammer for læring og uddannelse uanset om målgruppen er børn, unge eller voksne. Ikke mindst i en tid hvor didaktikken og undervisningens organisering er i forandring og behovet for tidssvarende, fleksible læringsmiljøer er skærpet.

Kolding HF & VUC er kendetegnet ved et meget bredt udbud af uddannelser, som medfører en stor diversitet i skolens kursister. Uddannelsesinstitutionen tilbyder et voksendt læringsmiljø med plads til både fællesskab og individuelle studieforløb: En ramme for forskellighed, der i særlig grad kalder på en genformulering af et visionært, mangfoldigt læringsmiljø.

Med dette projekt tager Kolding HF & VUC nogle betydningsfulde skridt i grundlæggelse og udvikling af Design City. Det stiller klare krav og forventninger til byggeriets arkitektoniske kvalitet og herunder dets evne til at understøtte bydelens planmæssige betingelser og visioner. Men skolens rolle som "first mover" skaber samtidigt også fantastiske muligheder for grundlæggende at præge bydelens kulturelle udvikling og sætte kursen for et inspirerende møde mellem naturen, byen og fremtidens undervisningsmiljø.

< 1 2 3 4 >