skitseprojekt

Bygherre : Privat bygherre
Adresse: Islands Brygge
Areal : 12000 m²
År : 2008

Udarbejdet for:
Seier + Sølvsten A/S

KONTEKST
Særligt for grunden er placeringen mellem et tæt bebygget erhvervs- og boligområde og et åbent grønt område og netop disse funktionsbestemte elementer er blevet forenet i én og samme bygning. Beliggenheden midt i et område i hastig udvikling og med en nær tilknytning til Amager Fælled gør stedet særlig spændende.

KONCEPT _ ARKITEKTUR
Bygningens hovedgreb er formet som et L. Den lodrette del af bygningen rummer lejligheder i 5 etager og den vandrette del rummer et Equinox fitnesscenter. Formen er opstået som følge af retningslinjer foreskrevet i lokalplanen samt et ønske om at skabe en bygning, der markerer sig med en enkel og genkendelig form. Bygningen er udformet således, at det underste niveau fremstår med et transparent og let arkitektonisk udtryk med grafiske elementer, der refererer til de forskellige indgange. Herpå lægger den L-formede bygningskrop i bruneret kobber sig, og kommer således til at fremstå ’svævende’. En stor taghave etableres på den vandrette del af bygningens L-form og fungerer som et stort aktiv for beboerne, der har mulighed for uforstyrret udeophold. Skulpturelle altaner i hvid beton skyder sig ud fra bygningen i boligetagerne og skaber et spændende og varieret facadeudtryk.